16-11-2012

Ny hingst på stutteriet

Som de fleste har fået at vide blev Dalargutt sendt hjem til Norge i torsdags, og det betød at vi blev nød til at finde en ny hingst.

Så vi satte tankerne igang. Vi skulle finde en avlshingst, og en god ridehest, som kunne erstatte Dalargutt. Vi kiggede på nogle norske hingste, men valget faldt på en hingst der allerede var i landet, men er af norsk afstamning.

Hingsten er Trollfin, som de fleste her i landet kender. Sara var på weeekendbesøg hos Vita Mølgaard og Steve Thomsen for at prøve Trollfin. Sara faldt pladask for Trollfin og kunne næsten ikke stige af ham igen. Steve og Vita sørgede godt for Sara, som havde en hyggelig weekend. Trollfin skal fungere som avlshingst og som ridehest, hvor at målet med ridningen er DM og NM i august 2013. Da Sara kun har 1½ måned tilbage som ponyrytter, skal de ud og starte nogle stævner. Men i det nye år tager de selvfølgelig kampen op mod hestene.

Vi takker selvfølgelig Vita og Steve for at vi måtte købe Trollfin.