02-06-2014

Roskilde Dyrskue 2014

Så er vi hjemme igen efter et vellykket dyrskue.

Trollfin gjorde det godt, og gik om fredagen nr. 1 i sit hold og fik tildelt 24 poit og en ærespræmie, og blev indstillet til konkurrencen om skuets bedste hingst, hvor han gik ind og fik en 2. plads, slået med kun 1 point af oldenborghingsten. Trollfin deltog også i gangartskonkurrencen hvor han blev nr. 4 med 82 point ud af 100 mulige point, selv om han synes han lige skulle være lidt fræk.

Sara udstillede Gedsø's Abricos som gik nr. 2 i følhoppeholdet og fik tildelt 23 point og ærespræmie. Abricos føl, der er efter Trollfin, blev indstillet til konkurrencen om skuets bedste føl, og blev nr. 6 ud af 17 føl. Sara og Abricos blev også udtaget til mønstringskonkurrencen for senior, som de gik hen og vandt.